I lørdags, den 21 august, kunne Tour de Vester Hæsinge endelig afholdes.

Det var med stor spænding. Corona har været årsagen til både aflysninger og udsættelser.

Samtidig var det en ny  sammensat styregruppe der stod bag dagen. De skulle både lære hinanden at kende og i samarbejde få dagen til at fungere.

En kæmpe ros skal lyde til denne gruppe. Sikke en dag! Der var stor opbakning til både cykelløb og til aktiviteterne på pladsen.

Både borgmesteren og en håndfuld af de lokale politikere, havde fundet vej til Vester Hæsinge

Vejret var med os – det gav ekstra godt humør.

Der var både pony ridning, ATV, hoppeborg og lune vafler til børnene.

Der blev slået søm og raflet løgn.

Der var travlt i tombolaen – det var nogle helt fantastiske præmier som var blevet samlet ind.

Men dagen kunne ikke blive til noget, hvis det ikke var for alle de sponsorer som havde givet noget til løbet. Både i form af gaver og pengebeløb.

EN STOR TAK TIL JER!

Tak til de cykelryttere, som samlet har cyklet 53.000 kr. ind! Det er helt vildt!

Der er endnu ikke gjort op hvad overskuddet på  salg af tombola, mad, drikke og aktiviteter, udgør. Vi venter i spænding – og kommer med en opfølgning.

 

 

Tak til Leif H for at være fotograf på dagen.