Hvad går det ud på?
Sydfyn er bl.a. kendt for at have flest levende hegn med syrener og det gælder særligt i området omkring Vester Hæsinge, Sh. Lyndelse samt Ny og Gl. Stenderup. Gruppen arbejder på at gøre området kendt for de levende syren-hegn, produkter med syrener i, viden om syrener mv.
Vi vil gerne være kendt for at være Danmarks syren-centrum og ser det som en god mulighed for at skabe en stærk profilering af hele lokalområdet.
Vi arbejder bl.a. på, at:
- Der plantes flere syrener
- Etableres mini-planteskole med nogle af de 400 syren-sorter, der findes
- Produktion af syren-snaps, syren-likør, syren-øl, saft, sæbe, parfume, honning, bolscher etc.
- Deltage i de fælles Sydfynske Syrendage, der afholdes hvert år den 3. weekend i maj
- Syrenture for gående og kørende
- Vidensbank om syrener
- Etablering og drift af hjemmeside med turforslag, opskrifter mv, findes på syrenland.dk
Hvornår sker der noget?
Gruppen startede arbejdet i slutningen af 2015 og nye initiativer sættes løbende igang. Bl.a. er hjemmesiden nu i luften med turforslag, opskrifter og viden om syrener.
Hvor kan jeg få mere at vide?
Tovholdere i Syren-gruppen:
- Bjarne Brøndgaard, Ny Stenderup
- Ole Worregård, Sandholts Lyndelse, olew@me.com
Hvis du bor i Lokalområdet og har lyst til at være med eller måske bare har en god idé til vores arbejde eller spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os på mail: olew@me.com eller tlf. 31 38 19 84.