Foredrag ved forfatter og historiker René Karpantschof

Torsdag den 20. februar kl. 19.30 i X-Huset, Birkevej 15, Vester Hæsinge

Genforeningen 1920 satte punktum for årtiers national strid, da man delte Slesvig midtover langs nutidens dansk-tyske grænse. Den løsning havde man foreslået fra både dansk og tysk side lige siden 1840’erne, men hver gang gik det galt.

René Karpantschof fortæller delingstankens overraskende historie med krig, der kunne være undgået og tragedier med familier, venskaber og lokalsamfund, der brutalt blev splittet.

Det var en indviklet strid mellem den danske konges undersåtter, hvor mange sønderjyder længe foretrak et dansk-tysk blandingssamfund, indtil den moderne danskhed fik folk til at vælge side.

Foredraget er baseret på Karpantschofs nyeste bog, ”De stridbare danskere”, som netop er nomineret til prisen ”Årets historiske bog 2019”. ”Forrygende fortælling… utrolig spændende og givende læsning…” anmeldelse i Kristeligt Dagblad. 

Der er gratis entré, og der kan købes forfriskninger i X-Husets Café! Alle er meget velkomne!