Svend kom en dag og slog sig ned hos Anne-Lise og Benny Maack på Højgård i Vester Hæsinge. Her boede han i sin egen lille vogn. Årene gik, og vognen blev større, men der var altid hjul under den, for Svend har zigøjnerblod i årerne. Han havde aldrig før holdt fødselsdagsfest, men en dag skulle det være.

 

Multihusets Anne-Lise Maack byder velkommen fra bussen, der har erstattet zigøjnervognen, og som engang var rullende kaffebar for Kirkens Korshær. Nu er den ”kunstnerkvarter” for gæsterne langvejs fra.

Anne-Lise og Benny indbød deres egne venner til festen – ganske almindelige mennesker, håndværkere og pædagoger som de selv – og Svend kom med alle sine. Mange af dem var gårdsangere, markedsfolk og gøglere. Der udviklede sig et brag af en fest, et ”kultursammenstød” af samtale, musik og sang, som ingen havde forventet eller forudset. Fødselsdagsfesten blev afholdt i 1995 i et lille, intimt lokale i den ene længe af den firlængede gård. Det benyttes i dag som lager, og hele gården er efterhånden indrettet til kulturudveksling. For festen stoppede aldrig. men forvandlede sig med tiden til Multihuset Fyn.

Nu en halv snes år efter mødes i Anne-Lise og Bennys hjem omkring 100 kunstnere – professionelle og amatører – malere, musikere og digtere og mange andre – fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. En halv snes gange om året holdes der kunstnertræf. Gæsterne camperer på den store grund eller overnatter hos Benny og Anne-Lise.

Cirka tre gange årligt åbnes dørene i det private hjem for offentlige galleriudstillinger eller anden form for fællesaktivitet med lokalsamfundet. I begyndelsen var det gårdsangermiljøet, der prægede Multihusets virksomhed. Nu er det alle slags kreative sjæle, der kommer her. Og der kommer hele tiden nye. Lige fra begyndelsen – Svends fødselsdagsfest – har de, som udtænkte Multihuset, holdt fast i visionen om dialog på tværs af forskellighed. Mellem alle slags kunster, mennesker og stilarter. Mellem håndens og åndens arbejde. Brobygning via udveksling og konflikthåndtering.

”Alle skal kunne være her”, sagde de til hinanden i starten. Men kreativ kulturudveksling fordrer frirum på  baggrund af rammer.
– Det var det første, vi måtte lære, siger Anne-Lise. Hun blev klar over det, da kroen i sin tid lukkede, og nogen opsøgte Multihuset i den tro, at de her havde et alternativ.
Så måtte idegrundlaget og rammerne trækkes op, og der blev lukket af. De, som kunne acceptere vilkårene, blev – og nogle søgte andre græsgange.
Dette vedvarende kulturmøde mellem forskellige mennesker har for mange igennem årene betydet ny inspiration, personlig udvikling og et forstærket netværk.
Multihuset Fyn er storslået indrettet med galleri og åben scene, her er plads til 100-120 ad gangen, og flere skal man heller ikke være. Man kan ikke komme ind fra gaden, men man kan ringe og spørge, om man kan blive medlem.
– Hvis der var offentlig adgang, ville vi ikke stille og roligt kunne udvikle os og tage de konflikter og det opgør med for eksempel Janteloven, som kræves. Og al optræden er gratis. Vi vil ikke være kommercielle; vi er et oprør mod den kommercielle verdens mangel på dialog. Hvis der er penge i det, ender det med, at kun de få kommer til fadet – og så ligner vi alle de andre. Så mister man efterhånden sit sprog.
– Man skal være her på et ligeværdigt niveau. Vi skal have rum for det hele, fra jazz til folkemusik, billedkunst, digtning og andre udtryksformer.
Finkulturen kan udveksle med folkekulturen – amatøren med den professionelle. Multihuset er et åbent kulturmøde, hvor alt i princippet kan ske!