Hørproduktionens historie Foredrag ved arkæolog Christoffer Pelle Hagelquist, Østfynske Museer.
Tirsdag den 18. juni kl. 14.00 – 16.00 Vester Hæsinge Præstegård.
Foredraget er om hørproduktionens kulturhistorie fra arkæologiske fund til nutid. Hør har været dyrket i Danmark i årtusinder og er blevet spundet til tekstiler til krop og hus. Der fortælles om hørrens historie lige fra fund af hør i arkæologiske udgravninger til vores viden om dets dyrkning, spinding og brug gennem tiden samt den overtro,
der opstod omkring hørren og dens anvendelse.
Hørproduktionen på Fyn har været markant og haft stor betydning for samfundet allerede fra starten af jernalderen. Processen i en hørproduktion er yderst kompleks, og vidner derfor om små velorganiserede samfund i den danske oldtid.

I forbindelse med foredraget arrangeres sogneudflugt til Hørvæveriet og Krengerup Gods den 14. august. Husk tilmelding til sogneudflugten senest d. 7. august, se hele programmet og tilmelding i Kirkebladet HER: Kirkebladet Maj – August 2024

Foredraget er gratis og der serveres kaffe og kage i pausen. Alle er velkommen!

Menighedsrådet