2. påskedag, 10. april kl. 9.30 Påskevandring i Sh. Lyndelse.
Der holdes gående gudstjeneste med stop undervejs, hvor vi synger, siger Trosbekendelsen, hører evangeliet og prædikenen, beder Fadervor og bliver velsignet. Til at akkompagnere er Torben Nikolajsen med os på harmonika.
Påskevandringen udgår fra parkeringspladsen ved Sh. Lyndelse Forsamlingshus Nørregade 3, kl. 9.30.Turen passerer Ellemosen og går ud til Asger Pilegaards naturområde. I forlængelse af gudstjenesten fortæller Asger kort om skoven, og Jørgen Krog fortæller kort om de arkæologiske fund, han har foretaget i området.
Efter vandringen serveres morgenbord i laden, hvorefter Asger fortæller om gården, og Jørgen vil uddybe fortællingen om de fund, som er gjort. – Måske drysses et par morsomme historier ud af ærmet ! Alle er velkommen !
Menighedsrådet.