10. maj kl. 19.00 i konfirmandstuen i præstegården.
Kunne du tænke dig at være en del af holdet bag kirkens arbejde i V. Hæsinge og Sh. Lyndelse ? Så har du chancen nu.
Vi har besluttet at afholde valg til menighedsrådet hvert 2. år, og valget afholdes i september 2022.
På orienteringsmødet 10. maj vil vi fortælle om menighedsrådets arbejde herunder  gudstjenesteformer, foredrag, koncerter, kor, udflugter, læsekreds, etc. samt vore visioner for den næste periode. Et at fokusområderne er udvikling af vore kirkegårde, så et større areal inddrages til grønne områder, stauder, miljøvenlig beplantning m.v. samt flere bænke.
Mødet er ikke et opstillingsmøde, da det sker på valgforsamlingen 20. september. Men kom og vær med, og lad os få en snak om, hvordan vi fungerer. Vi er aktive og kreative.
Vel mødt i præstegården, Birkevej 16, Vester Hæsinge.
Menighedsrådet