Det Nye X-Hus, set indefra

Det Nye X-Hus, set indefra

Der er bred opbakning til en ny aftale med Faaborg Midtfyn Kommune om brugen af det kommende nye X-Hus i Vester Hæsinge.

På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Vester Hæsinge i går aftes (3/9 2015) var der opbakning fra lokalområdets foreninger til at tiltræde en ny aftale med kommunen om drift og brug af det nye X-Hus. Aftalen skal nu endelig godkendes af kommunen.

På mødet kunne X-Hus ledelsen desuden fortælle, at byggestart er planlagt til marts og med forventet indflytning til november næste år. Det nye X-hus er støttet af kommunen, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden og vil give hele lokalområdet unikke muligheder og være et betydeligt bidrag til at udvikle områdets aktiviteter og kulturliv.

Alt det udenom
X-Hus ledelsen fremlagde på mødet et forslag til at etablere et nyt projekt, der skal udvikle området udenfor X-Huset, Skovsøen, ja faktisk hele lokalområdets udenoms-arealer er i spil. Bag projektet står Karen Møller, kendt af mange fra børnehaven Kaptajngården og Jørn Berthelsen, kendt af lige så mange! Flere meldte sig på aftenens møde til at indgå i projektet og flere er velkomne med tanker og idéer. Karen og Jørn lokker med, at der snarest indkaldes til et “kom i gang møde” med kaffe og hjemmebag!
Du kan kan kontakte dem på tlf 20 63 12 43.

Referat af repræsentantskabsmøde 3. september (Word-dokument)