Dette er en titel, som gives en person i vores lokalområde, som har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats for lokalområdet i 2014.
X-Hus-ledelsen havde i år modtaget rigtigt mange indstillinger af kvalificerede emner, og der skal her lyde en tak til forslagsstillerne.

OW aarets vesterhaesingerEfter en grundig debat blev vi enige om at vælge Ole Worregaard, som ”Årets Borger 2014”.
Motivering herfor er hans store indsats i brugsbestyrelsen. Han har haft en udslagsgivende betydning for, at vi nu i 2015 ser med fortrøstning på vores butiks muligheder fremover.
Han startede arbejdet med at formulere en ny strategi indeholdende mere fokus på lokale produkter, frisk fisk, længere åbningstider (7-7-7) og muligheden for nye kundegrupper. Derudover fik han engageret en ny uddeler, som giver tro på fremtiden.

Samtidig har han sørget for, at borgerne bliver informeret hurtigt om nye tiltag eller begivenheder i brugsen via nyhedsbrev, hjemmesiden og facebook.

Tak for din indsats

På X-Hus-ledelsens vegne

Laurits Knudsen
Formand