Uden de frivillige var der ikke noget X-Hus, så enkelt kan det siges.
Lige fra starten har X-Huset været båret af de frivillige, og i dag tropper der stadig en trofast flok op, når der kaldes til arbejdslørdag, eller der skal bruges ekstra hænder til at gennemføre de mange forskellige aktiviteter i Vester Hæsinge og omegns fælles hus.
Men… vi har brug for flere. Og meget gerne også fra den yngre generation. Frivillige, som kan og vil påtage sig opgaver inden for specifikke aktiviteter som f.eks.:
EVENTS
Praktiske opgaver i forbindelse med X-Husets kulturelle arrangementer og dagsmøder med mange deltagere. Gruppen skal dække funktioner i køkkenet, baren, i døren og omkring opstilling og nedtagning af stole og borde.
BØRN
Arrangementer for og med børn, såvel de lidt større børn som de helt små. Gruppen skal arbejde med skøre og kreative idéer til arrangementer, som henvender sig til børn og børnefamilier.
FLAGALLE
Opsætning og nedtagning af flagalle i forbindelse med festlige lejligheder i Vester Hæsinge og omegn.
VEDLIGEHOLDELSE AF UDENDØRS AREALER
Græsslåning, hækklipning, rydning af ukrudt og snerydning. Gruppen skal holde de udendørs arealer pæne og præsentable, så de tager sig ud bedst muligt for lejere og gæster i huset.
MARKEDER
Loppe-/kræmmermarkeder, adventsmarkeder og kunsthåndværkermarkeder. Gruppen skal være initiativtagere og sørge for praktikken omkring diverse markeder.
HVAD GIVER DET AT VÆRE FRIVILLIG?
Det er sjovt og hyggeligt at være frivillig i X-Huset, og det giver samtidig en god mulighed for at dyrke det sociale fællesskab, som er så vigtigt i et lokalsamfund som vores.
Alle talenter og kompetencer kan bruges – både dem der sidder i hovedet og dem i hænderne 🙂
Det vil være driftsleder Helle Thygesen, som har det overordnede ansvar for at holde alle tråde samlet, og idéer og beslutninger omkring de enkelte tiltag drøftes med de enkelte frivillig-grupper.
Kunne du tænke dig at blive frivillig i X-Huset, så henvend dig til Helle. Du kan selv vælge hvilken gruppe, du ønsker at være en del af.
Vi glæder os til at se dig hos os.
Helle Rosenkilde Thygesen, telefon 61416777 eller mail: driftsleder@x-huset.dk