I Sandholts Lyndelse kirke afholdes i år 2 juleaftensgudstjenester: kl. 13 og kl. 14.

”Juleaften skal der naturligvis synges i kirken, derfor er der kun plads til 40 personer pr. gudstjeneste”, siger  Eva Ladefoged . ”På grund af at gudstjenesterne ligger så tæt på hinanden, er varigheden 20 min.”

Som i flere andre kirker er der tilmelding til begge gudstjenester, hvilket desværre er nødvendigt for at udnytte pladsen optimalt. Man tilmelder sig hos Kristiina Fristoft, mobil: 4028 4178 eller mail: k.j.fristoft@email.dk , og fortæller, hvilken gudstjeneste, man gerne vil deltage i, og hvor mange ønsker at komme. De enkelte familier fordeles i kirkerummet, og graver Ole Andersen viser folk til rette. Tilmelding gerne senest 20. dec.

Kirken er stemningsfuldt pyntet; ved orglet sidder Thomas Ingemansen, og salmerne synges for af vægter Sten Bo Verner.

Menighedsrådet