Endelig er arbejdet med renoveringen af vores gode gamle Kaptajngård afsluttet.
55 børn står klar til at indtage de nye lokaliteter.
Herligt, efter at have tilbragt et halvt år i stald og pavillon, for slet ikke at tale om toiletvogne
Kaptajngården er blevet så flot. Vi er så glade – Derfor inviterer vi hermed – byens borgere, børnenes forældre, venner og bedsteforældre, tidligere Kaptajngårdsbørn, ja – alle der har lyst til at se ”forvandlingen” til:
”Åben Kaptajngårdsdag” den 29. oktober kl. 10 til 13.
Vi viser rundt, -serverer kaffe og hjemmebag og håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi.
Kaptajngården Vestergade 19 i Vester Hæsinge.