Marie Grubbe var en dansk adelsdame, hvis usædvanlige skæbne har fængslet både historikere,
forfattere og læsere siden 1700-tallet.
Kvinden, der som ung kunne tituleres Madame, så Frue og til sidste Morlille, nåede alt fra et liv i
kongelige gemakker til at blive færgekone – lykkelig til sidst til stor undren for Holberg, der kom
forbi.
Hun blev født i 1645 som datter af lensmand Erik Grubbe til Tjele øst for Viborg, mister sin mor som
2-årig og sendes som stor pige til familie i København, der skal opdrage hende. Her introduceres hun
til en af tidens helte efter Københavns belejring og et slag ved Nyborg – Ulrik Frederik Gyldenløve
og de bliver gift – og statholderpar i Norge. Første ægteskab afsluttes ved, at hun sendes hjem til sin far, uden penge og uden skilsmisse. Næste ægteskab med en (grov) herremand er ikke helt frivilligt og uden glæde. Hun forelsker sig i ladefogeden og de stikker af sammen.
Alle er velkomne, og der er gratis entré, men
kaffe/kage koster 25,- kr.
Foredraget er henlagt til kirken pga. pladsrestriktioner i konfirmandstuen, og vi synger et par udvalgte
sange i løbet af foredraget. Kaffe og kage serveres i pausen.
Vel mødt.
Menighedsrådet.