Sogneudflugt til Koldinghus

16aug11:3018:00Sogneudflugt til Koldinghus

Om denne begivenhed

Sogneudflugt til Koldinghus onsdag den 16. august
afgang fra ”børsen” i Sh. Lyndelse
kl. 11.30 og fra X-Huset i Vester Hæsinge
kl. 11.40 – Pris for bustur, guidet rundvisning
og kaffe/kage 125 kr.
Forventet hjemkomst ved 18.00 tiden.
Tilmelding til Ellen Pedersen
tlf. 6263 1706 senest tirsdag den 8. august
På Koldinghus besigtiger vi museet og får en
historisk gennemgang af det store slot. Vi ser den
interessante særudstilling ”Himmelsten”, H.K.H.
Prins Henriks store samling af orientalsk jadekunst,
der til daglig står på Fredensborg Slot og
Amalienborg.
Det gamle kongeslot, Koldinghus, er en central
del af Danmarks historie gennem 800 år. I Middelalderen
udgjorde Kolding den vigtigste grænseby
mod hertugdømmerne i syd, og de danske
konger opholdt sig ofte på Koldinghus. Efter
reformationen opførte Christian 3. det første protestantiske
fyrstekapel i Danmark på Koldinghus.
Christian 3. døde på slottet nytårsdag 1559.
Under Napoleonskrigene var Danmark allieret
med Frankrig og Spanien. En del af den spanske
hær opholdt sig derfor på Koldinghus. Natten
mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød der
brand på Koldinghus, da de spanske lejetropper
fyrede for hårdt i kaminerne. Slottet stod længe
som en ruin, inden en langvarig restaurering blev
igangsat.
Eftermiddagskaffen med hjemmebag indtages på
det smukke historiske julemærkesanatorium, nu
Hotel Koldingfjord. Alle er meget velkomne til
en dejlig udflugt!

 

Mere

Tidspunkt

16. August 2017 11:30 - 18:00(GMT+00:00)

Sandholts Lyndelse Kirke

Del denne begivenhed

Kørselsvejledning

Sponsor af hjemmesiden

Brobyværk Kro

Kalender

Denne måned
Vores Vejr
10.1
°C
10.1
°C
1.0
°C
93
%
13
km/h
31
km/h
max
0.0
mm/h
0.1
mm
today