Den folkelige danske films guldalder i 50’erne og 60’erne

Niels Jørgen Clement

Foredrag ved Niels Jørgen Clement.
Onsdag den 17. april kl. 14.00 – 16.00 Vester Hæsinge Præstegård
Velkommen til et fornøjeligt foredrag med hyggelige filmklip fra en række af de nu klassiske og elskede danske folkekomedier. Kom med på et kig bag kameraet og hør anekdoter om filmfolk og skuespillere.
Den nye realisme i danske film i slutningen af 40’erne holdt brat op ved indgangen til 50’erne, som prægedes af en tilbagevenden til den nationalt farvede hyggekultur, som havde været karakteristisk for 30’ernes folkelige film. Efter besættelsens voldsomhed var der åbenbart behov for en tilbagevenden til de traditionelle danske
værdier i filmproduktionen. Periodens største succes skyldtes filmselskabet ASA’s filmatisering af Morten Korchs romaner, som var tidens mest læste. Dansk films største publikumssucces nogensinde blev den første film i rækken: ”De røde heste”, som solgte over 2,6 millioner billetter af en befolkning på 4,5 millioner.

Niels Jørgen Clement er medforfatter til 2-binds udgivelsen: ”Historien om Saga Studio”. Der serveres kaffe i pausen. Alle er velkommen!

Menighedsrådet

Redaktør: Bent Hansen

Bent er tidligere brugsuddeler og har et stort kendskab til Vester Hæsinge og lokalområdet. Det har vi bl.a. glæde af i forbindelse med nyheder og kalender på hjemmesiden, hvor Bent specielt bidrager med nyt fra kirken, menighedsrådet og Madklubben.

Del på