Esben Hedegaard Fhv. museumschef ved Svendborg Museum.

Torsdag 23. marts kl. 19.30 i X-Huset – efter Madklubben.
Tidligere museumschef for Svendborg Museum, Esben Hedegaard, gik og drømte om at skrive en bog om sin fars farbror, proprietær Peder P. Hedegaard, 1882-1957. Peder var ungkarl, højtuddannet, talte rigsdansk og var lidt af en verdensmand – bl.a. havde han arbejdet otte år for ØK i Siams teaktræsjungle 1912-1920. Han var lidt af en outsider i Esbens vestjyske bondefamilie.

ØK – Elefanter arbejder med træ.

I 2016 fik Esben en Messenger-besked fra en ung thai, der påstod at være oldebarn til “Farbror Peder”. Faktisk var der en stor slægt i Thailand, der stadig i fjerde generation hed “Hedegaard”.
Siden har Esben været i Thailand 3 gange for at besøge familien og gå i farbroderens fodspor og via dennes samt øvrige ØK-folks breve og dagbøger viser Esbens forskning også en anden side af Danmarks største virksomhed i det 20. århundrede end den, historiebøgerne præsenterer. Han vil i foredraget bl.a. vise, hvad der skete med naturen og lokalbefolkningen, når et verdensomspændende firma som ØK rykker ind i et 3. verdensland for at udnytte dets ressourcer, ligesom han vil fortælle om glæderne og udfordringerne ved at have siamesiske forbindelser. Læs mere om foredraget i Kirkebladet her: Kirkebladet februar – maj

Fri entré, alle er velkomne. Menighedsrådet.