I smukt solskinsvejr og blomstrende syrener kunne Bakkelandets Lokalråd, i går afholde årets generalforsamling.

  
Vi startede med et spændende virksomhedsbesøg hos Ny Stenderup Maskinfabrik.🛠️
En lang flot historie lå bag den solide virksomhed, og Torben Pryds, kunne stolt vise produktionen frem i de flotte og velholdte lokaler.
Vi meget imponeret over den orden den travle virksomhed havde både ude og inde. Spændende maskiner, med MANGE knapper – og diverse special værktøj, som mange af os ikke havde set før.
En unik niche virksomhed, som ligger i vores Bakkeland, det bliver vi altså stolte over!
Mange tak til Torben for den spændende rundvisning.
Efter besøget, gik vi ned til Ny Stenderups bålhytte. Der blev serveret mad og drikke, inden generalforsamlingen skulle i gang.
Allan tog igen i år, den vigtige tørn, som ordstyrer. Dette gjorde han igen med bravur – og tog os godt igennem generalforsamlingen. En stor tak skal lyde her fra.
Bestyrelsen berettede b.la. om – nye tider for skovsøen, stisystem projekter og hvad der ellers rørte sig i de forskellige byer.
Desværre udtrådte to af bestyrelsen- Bjarne, fra Ny Stenderup og Simon, fra Gl. Stenderup. De forsætter selvfølgelig stadig med at arbejde med andre frivillige projekter i Bakkelandet. Tak for det, samt tak for det gode samarbejde.
Et nyt medlem fra Vester Hæsinge blev valgt, Sarah. En nærmere præsentation vil komme senere.
Så den nye bestyrelse blev dannet med følgende medlemmer⬇️
Ole Worregård – Sandholt Lyndelse
Nina Fladegård – Gl. Stenderup
Sarah Godsk Pedersen – Vester Hæsinge
Dina Rosenberg – Vester Hæsinge.
Dette betød også vi ikke kunne opfylde de krav der stod i Vedtægterne. Da vi mangler et medlem fra Ny Stenderup. ‼️
Der blev af de deltagende givet den bemyndigelse til bestyrelsen, at de efter generalforsamlingen må finde et medlem fra Ny Stenderup.
Det er et vigtigt punkt for os, da vi er et Lokalråd for ALLE fire byer. Derfor skal alle byerne også være repræsenteret for i bestyrelsen for vores arbejde tilgodeser alle og vi arbejder som et fællesskab.
💰Et resultat blev fremlagt – et lille overskud på 3.654 kr.
Dette var forventet, da bestyrelsen ikke arbejder på indtægter i lokalrådet. Kun projektrelateret. Så de udgifter der er, skal gå i nul.
Her er den største udgift vores Bakkelands blad, som kun kan eksisterer fordi vi har nogle gode og stabile sponsorer. 1000 TAK FOR JERES STØTTE.
Og tak til vores to revisorer Peter Boman og Torben Pedersen – der hvert år hjælper med at få regnskabet gennemgået og godkendt.
Til jer der deltog! Så dejligt at mærke og se jeres opbakning og engagerement.
….. så er det bare at sige SÆT I GANG… med årets bestyrelsesarbejde for Bakkelandet
På vegne af Bakkelandets Lokalråd
Dina Rosenberg