En stor tak skal lyde til alle de ihærdige borgere i vores lokalområde, som valgte at bruge nogle timer på at befri naturen for en masse affald. Ca. 30 var mødt op dels i Ny Stenderup (arr. Ny Stenderup Beboerforening) og dels i Vester Hæsinge (Udviklingsrådet). Det lykkedes pånær nogle få strækninger at dække det meste af lokalområdet og kilometervis af vejstrækninger er nu finkæmmet for affald.
Dagens høst blev opgjort til:
- glas 22,5 kg
- Metal 14,8 kg
- Brændbart affald 71 kg
- Indsamlet affald ialt 108,3 kg
Heriblandt taltes ca. 350 dåser.
De største mængder affald blev samlet på strækningen: Birkevej (begyndende i Tørringesvingene) – Ny Stenderupvej (sluttende ved Odense landevejen). De mindre vej er generelt ikke så belastede. Dette skyldes i høj grad, at der er borgere i vores område, som samler affald, når de alligevel går tur og det går for sig året rundt. Også en stor tak til dem.
Så mangler vi blot, at den gruppe af bilister, der har svært ved at holde affaldet inde i bilen, sikrer at affaldet ikke får lov at hoppe ud af vinduet, men bliver nede i den affaldspose, som de selvfølgelig har i bilen.
Fortsat god søndag – nyd det gode vejr.
Hans Christian Balle
Vester Hæsingeegnens Udviklingsråd