2. Påskedag, mandag den 21. april kl. 9.30 afholder menighedsrådet den traditionsrige vandre gudstjeneste, som i år går via Nydamsvej gennem den skønne natur mellem V. Hæsinge og Sandholt.
Eva Ladefoged forestår gudstjenesten med læsning, kort prædiken, bøn samt velsignelse, og salmesangen akkompagneres af trompetspil ved Sara Bruntse.
Ruten er på i alt ca. 3 km. Ca. halvvejs serverer menighedsrådet kaffe/rundstykker hos Helle Finderup, Nydamsvej 7. Her hører vi også Marie Kallehauge fra Lokalarkivet fortælle historien om de ejendomme, der ligger langs ruten og de folk, der har beboet dem.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Skovsøen/Near butikken, Birkevej 57, kl. 9.30.
Menighedsrådet