Menighedsrådet inviterer torsdag 25. februar:
Kl. 17.18 Vester Hæsinge Kirke
Kl. 18.15 X-Huset Gourmetmiddag/Quiz
Vi vil gøre dørtrinnet til kirken lidt lavere og prøve at gøre det mere attraktivt. Hver gang vil der komme musikere og spille god musik.
Denne gang er det den unge trio ”Doktorens-disciple”, som har til huse i Faaborg, hvor de har en række af forskelligartede koncerter og optrædener bag sig, heriblandt bryllupper og receptioner, stue- og støttekoncerter. Trioen består af Asger Ryberg (guitar og bas), Mads Ravn (vokal) og Martin Sloth (piano), og det er sidstnævntes vældige og nærmest patologiske interesse for lægekunsten, der ligger bag trioens navn. Trioen har udforsket en bred vifte af genrer og har fortolket såvel diverse jazzstandarder som Paul Simon, Tom Waits og Billy Joel. Herudover har trioen udforsket og parafraseret den danske højskolesangbog, hvorfra mangen klassiker har fundet vej til repertoiret. Udover musikken er der en kort fortælling, fællessang og et Fadervor.
Derefter spisning i X-Huset, hvor menighedsrådet er værter
…. og når den sidste himmerigsmundfuld er spist, vil rådet udfordre deltagerne i en quiz.
Madbilletter 35 kr./voksne, 25 kr./børn o. 8 år, u. 8 år/gratis. Billetterne kan købes i LokalBrugsen, senest tirsdag den 23. februar kl.19.00 eller bestilles på www.vesterhaesinge.dk Vel Mødt!