Spændende udflugt til Hørvævsmuseet og Krengerup Gods Onsdag den 14. august kl. 12.00.
Afgang med bus fra X-Huset i Vester Hæsinge, Birkevej 15, kl. 12.00. Deltagerantal ca. 30 pers. Pris kr. 200,00 pr. pers. inkl. bus, rundvisning i Hørvævsmuseet med kaffe/kage og guidet omvisning på Krengerup Gods.

Tilmelding snarest på tlf. 4023 2275 – og betaling på MobilePay 4023 2275 – Inge Lina Hansen-Schmidt.

Oplev et stykke dansk industrihistorie på Hørvævsmuseet
Den unikke historie fortælles af én af de mange frivillige, som 2 gange om ugen arbejder på museet. Der væves på 100 år gamle maskinvæve fra det nedlagte Tommerup Væveri. Der fremstilles damaskduge, servietter, viskestykker m.m. efter de gamle mønstre. Udover rundvisning kan man nyde udstillinger og en righoldig museumsbutik. Kaffe/kage i Caféen. http://www.hoervaevsmuseet.dk .

Oplev et af Danmarks bedst bevarede herregårdsmiljøer fra 1700-tallet.
Krengerup Gods har været i familien Rantzaus eje siden 1770. Slægtens niende generation, Carl Johan Ulrik Rantzau, er i dag ejer af godset, hvis kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede anlæg med hovedbygning, gårdsplads, avlsbygninger og park. http://www.krengerup.dk  Den unge godsejer, som med sin familie bebor en del af hovedbygningen, viser rundt og fortæller om stedet.
Menighedsrådet