“et vildt liv” Foredrag med Kurt Nielsen.
25/04-2025 kl. 19:00 X-huset Birkevej 15 5672 Broby.
Kurt Nielsen er skuespiller, nok mest kendt for sin rolle i filmen ”Pusher 2”, men har også haft en rolle i serien ”Klovn”.
Udover uddannelsen som skuespiller, er Kurt også uddannet pædagogisk assistent.
”Det vi har inde i os, skal frem i lyset, så vi kan tage os af det.”
Kurt er clean, har lagt fortiden bag sig, og arbejder bl.a. som skuespiller, foredragsholder og med forebyggende arbejde blandt børn og unge.
Kurts foredrag er en stærk oplevelse, der giver dig et indblik i et miljø og en livsstil, der ALTID har meget store omkostninger. Samtidig får du rykket dine forestillinger, ser mennesket bag forbryder-klichéen og finder ud af, at Kurts dyrt købte erfaringer kan gøre en stor forskel – de kan måske i sidste ende rette liv.
Alle er velkomne, børn, unge, forældre, bedsteforældre, eller hvis man bare er nysgerrig.
Gratis entré.
Der vil være et let traktement under pausen (pizzasnegle, snacks og sodavand).”