Palmesøndag,
er dagen, hvor Jesus red ind i Jerusalem. Han blev modtaget som en konge med palmegrene og hyldestråb. Gudstjeneste i Sh. Lyndelse kl. 10.00.
Skærtorsdag,
spiste Jesus sit sidste måltid med disciplene og indstiftede nadveren, som vi fortsat samles til, når vi holder gudstjeneste. Dagens gudstjeneste er i V. Hæsinge kl. 19.00, og den slutter med beretningen om Jesus i Gethsemane have. Herefter ryddes alteret, så det står tomt til Langfredag.
Langfredag,
er flaget på halv, for denne dag blev Jesus korsfæstet og døde. Ved gudstjenesten i Sh. Lyndelse kl. 10.00 læses Jesu lidelseshistorie.
Påskedag,
er Jesu opstandelsesdag. Graven er tom, kun en engel sidder tilbage og fortæller det glade budskab, at Jesus er opstået. Vi fejrer gudstjeneste i Sh. Lyndelse kl. 9.30 og i V. Hæsinge kl. 10.30 med pyntede kirker og med musikledsagelse af trompetisterne Ida Brinch Lundsgaard og Stine Brinch Nielsen.
2. påskedag,
hører vi om to mænds vandring til byen Emmaus, undervejs slår Jesus følge med dem, men de genkender ham først, da han spiser med dem og bryder brødet.
Vi ”går en gudstjeneste” dvs. vi går en tur, med pauser undervejs, hvor vi synger sammen, hører evangeliet og en prædiken og beder Fadervor. Der afsluttes med kaffe og rundstykker.
Der vil komme information om, hvor vi skal gå. Turen begynder kl. 9.30.
Menighedsrådet