Faaborg Midtfyn Kommune indkalder til borgermøde i X-Huset omkring mulig solcellepark i Vester Hæsinge. Bemærk: Tilmelding er nødvendig.

Orienteringsmøde den 27. april 2026

I forbindelse med den offentlige høring vedr. et solcelleanlæg i Vester Hæsinge afholdes der borgermøde mandag den 27. april 2026, kl.19.00 – 21.00 i X-Huset i Vester Hæsinge, Birkevej 15B, 5672 Broby.

For at sikre, at der er plads til alle, der ønsker at deltage, skal du tilmelde dig til borgermødet via mail til plan@fmk.dk senest den 21. april 2026. Du skal oplyse i mailen, hvor mange personer, der ønskes tilmeldt.

På mødet vil Kommunalbestyrelsen fortælle om de politiske overvejelser om at planlægge for et større solcelleanlæg på ca. 75 ha ved Vester Hæsinge og borgere vil have mulighed for at stille spørgsmål, give sin mening til kende og komme med forslag og input til projektet.

Der er høringsfrist for evt. indsigelser den 27. maj 2026. Læs mere her: https://www.fmk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/forslag-til-solcelleanlaeg-ved-vester-haesinge/?fbclid=IwY2xjawQfaJpleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFGTUFuaDBJcUNZOGkyaFFlc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHi5zxlcLo7iAeIFw1Oz2-kzPFOY3OaEb_Vduu8axQmR6l2Dfi11QSuuT1-80_aem_DSq8j96iFeDxL82OxGbnNQ