”Juletræslauget”

inviterer til

 juletræstænding

I Vester Hæsinge

Søndag den 23. november kl. 16

Kære alle – store som små – kom og vær med, når vi tænder julelysene og sammen skyder julen i gang.

Det er igen blevet den tid på året, hvor mørket falder tidligt på – og hvor lys, glæde og fællesskab skal sprede sig i Vester Hæsinge.
”Juletræslauget” har traditionen tro sat smukke juletræer med lyskæder op langs Birkevej, OG..den 23. nov. er det tid til, at de skal tændes!

Vi mødes kl. 16 ved Skovsøen, hvor vi starter med at tænde træerne på det forreste stykke. Derefter går vi i samlet flok, med musik og julesang, mod X Huset, hvor vi tænder træerne alt imens Lisa Balle med harmonika og Bakkelandets Kor sørger for at fylde gaden med sang og julestemning.

Julemanden har selvfølgelig lovet at kigge forbi – og mon ikke han har sin sæk fuld af godter med igen i år?I X Huset venter der julelækkerier, varme drikke og masser af julehygge for både børn og voksne.
Børnene kan bage julesmåkager, klippe-klistre fine guirlander og lave deres eget julepynt.

Vi håber, at mange vil komme og være med til at byde julen velkommen og hjælpe os med at sprede lys, smil og julestemning i hele byen.

De varmeste julehilsner fra Juletræslauget