Foredrag om Poul Henningsen.
Ved tidl. stadsbibliotekar Carsten Winther.
Tirsdag den 21. oktober kl. 14.00 – 16.00 Vester Hæsinge Præstegård.
PH – Arkitekten, samfundsrevseren, designeren, digteren og dragebyggeren. Poul Henningsen satte sine initialer PH på dansk humor, design og debat.
Han var kulturens frihedskæmper mod fascismen, elsket og hadet som ingen anden i sin samtid.
Beundret for sine tidløse lamper, elsket for sine viser, som Liva Weel udødeliggjorde, hadet for sine holdninger til fri opdragelse, frit seksualliv, og til retsopgøret efter besættelsen. Hans ”Danmarksfilm”, der vakte voldsom forargelse, betragtes nu som en af dansk filmhistories bedste dokumentarfilm.
I foredraget præsenteres hans liv, meninger, viser, lamper, digte og drager i ord, sang og musik, film og lyd, hvor der også bliver plads til fællessang af hans revy-evergreens.
Fri entré og der serveres kaffe og kage! Alle er velkommen! Menighedsrådet
