Nyt fra Udviklingsrådet

Ingen tilgængelig beskrivelse.

Den nye bestyrelses arbejder hård bag kulissen for at skabe nogle nye rammer for vores egn.

Og hvad betyder så det?

Vi er nu 5 i bestyrelsen som repræsenterer alle fire byer på vores egn. Sandholts Lyndelse, Vester Hæsinge, Ny og Gl. Stenderup. Det er for det første en stor og positiv ændring, da alle byer ikke har været repræsenteret over længere tid.

Det skaber et godt fundament for, at vi kan skabe en stærk egn. Vi vil ikke gå ind og ændre de ting der allerede fungerer, vi vil forstærke og understøtte.

Vi afholdte efter sommerferien en Workshop – her talte vi om hvad udvikling var og hvilke kendetegn som vi gerne ville have vores område fik. De kendetegn vi hurtigt blev enige om at arbejde ud fra var:

Natur, Attraktivt område og fællesskab.

Under disse hovedpunkter, fandt vi 5 konkrete forslag på, hvordan vi ville få det ført ud på vores egn.

  1. Fælles stisystem der binder områderne sammen
  2. Bedre trafikforhold
  3. Forskønnelse
  4. Skabe fælles identitet
  5. Bosætning

Vi er nu ved at gå i dybden i disse 5 kategorier. Vi glæder os til at kunne præsentere mere for jer. I er altid velkommen til at tage fat i bestyrelsen hvis I går med nogle tanker eller spørgsmål.

Vi arbejder også på at skabe flere arbejdsgrupper, hvor man som frivillig kan engagere sig i de ting der interesse en.

Vi ser en lys fremtid for vores egn – og den opbakning I givet os i ”det nye udviklingsråd” vil vi gerne sige jer tak for.

På vegne af bestyrelsen – Dina Rosenberg