Lørdag den 11. oktober fjerede vi alle vores frivillige i Bakkelandet.
Vi havde taget vores nye slogan ”RO på” meget bogstaveligt.
Vi startede i Vester Hæsinge Kirke, hvor Anja præsenterede os for konceptet morgenstilhed.
For nogen velvære, for andre en hård udfordring.
Men det blev til 30 minutters total stilhed i kirken, hvor man kunne koble af og lader tankerne komme til en.
Da vi kom ud af kirken, skinnede solen på os – så vi må have gjort det godt.
Og vi fik os en velkomstdrink, til lige at fordøje den første del af programmet.
Udenfor stod en bus klar og det var med stor spænding, for hvad bød dagen nu på?
I høj sol krydsede vi det bakkede landskab.
En lille gård dukkede op og med et farverigt skilt med ordet ”Velkommen”
Vi kunne nu afsløre vi var ankommet til Palleshavegaard.
Palleshavegård, er som de selv beskriver – et nyetableret familie-mikro-landbrug. Som snart kan kalde sig et økologisk og biodynastisk landbrug.
Trods deres meget underspillede ord – så leverer de altså grøntsager til både Falsled Kro og steder som Geranium.
Men igen, er alt nede på jorden både personligt og i de fysiske rammer.
Stedet rummer også kunder som efterskoler, og så laver de en masse events, for at formidle det GODE måltid.
Efter en flot rundvisning på gården, skulle vi nyde et måltid med deres egne råvarer.
Der blev nogen udfordret, da kød her var et biprodukt – og hovedelementet var grøntsager fra gården.
Men de flotte farver og den lækre anretning, fik heldigvis lokket alle op for at smage på maden.
Og det var med stor begejstring! ”Kan grøntsager smage så godt” – Ja det kan de altså på Palleshavegård.
Med fyldte og meget glade maver, kunne vi efter et par timer, vende retur mod Bakkelandet.
En dag hvor vi både fik set en lokal” virksomhed” – Kirken, vi fik mødt en lokal selvstændig, Anja og vi fik besøgt et unikt sted i vores kommune, med fokus på fællesskab, frivillighed og de gode råvarer.
Der blev allerede skabt nye ideer til køkkenhaven, madklubben og andre events.
Det er præcis det sådan en dag skal indbyde til.
Tak for en fantastisk dag!
Med venlig hilsen Lokalrådet