En æske tændstikker ændrede Lars’s liv.
Foredrag ved lærer Lars Petersen.
Torsdag den 20. marts kl. 19.30
X-huset, Birkevej 15 B, V. Hæsinge.
Som tre-årig blev Lars Petersen alvorligt forbrændt på mere end halvdelen af kroppen. Siden da har han forsøgt ikke at lade sit handicap eller udseende være en hindring for at udleve sine drømme, og i dag er hans klare budskab, at man ikke skal lade sig slå ud af hverken egne eller andres forventninger eller begrænsninger.
Lars har haft en opvækst ulig mange andres – men han har en stærk vilje og en ekstrem stædighed.
Lars insisterede på ikke at lade sig begrænse, selvom han har mødt masser af udfordringer gennem forskellige faser i livet. Han er i dag lærer på Faaborg-egnens Efterskole. Desuden underviser han i bl.a. sejlsport og dyrker kapsejlads samt mange andre aktiviteter. Kom og hør om Lars’s livsbekræftende historie – hvor humoren og alvoren går hånd i hånd. Se www.hattenaf.dk.

Der er gratis adgang til foredraget, Kaffe/kage koster kr. 25.

Hvis det har interesse, så er der madklub kl.18.15 inden foredraget, det er menighedsrådet, der kreerer Himmelsk mad til jordiske priser, se menuen og bestil madbillet i nyhedsbrevet, der udkommer Søndag.

Menighedsrådet