Vi beklager det korte varsel…
– men nu er der endnu en grund til at deltage i Grundlovsmødet i X-huset på onsdag… fra kl. 15.00.
Lige efter Grundlovsarrangementet – dvs. ca. kl. 16.00 fortsætter vi nemlig med et borgermøde…
Her vil X-huset sammen med folk fra Børne- og Ungerådgivningen i Faaborg-Midtfyn Kommune fortælle mere om en mulig etablering af et “MDvuns-hus” i en del af de tidligere skolebygninger i Vester Hæsinge.
Kort fortalt er MDvuns-huset et børne- og familiehus, der skal være med til at gøre den forebyggende indsats over for udsatte børn og unge endnu bedre. Dette i samspil med hele lokalområdet og alle interessenter der.
Hvis du holder Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis vil du også kunne læse mere om MDvuns-huset i torsdags-udgaven af avisen.