Så er nedtællingen til indvielsen af Det Nye Hus den 23. juni sat i gang.
Vi vil gerne dele lidt praktiske oplysninger omkring dagens aktiviteter med alle, der deltager i ét eller flere af dagens arrangementer.
Der vil være fire delarrangementer i løbet af dagen:
- Kl. 14.30 – den officielle indvielse
- Kl. 17.30 – grillfest – tilmelding nødvendig – vi har plads til 250 deltagere, og forventer at have helt udsolgt på dagen
- Kl. 20.00 – båltale, som foregår fra den nye terrasse ved X-Huset ud mod sportspladsen – herefter tændes bålet
Dette arrangement er åben for alle og kræver ikke tilmelding – så mød blot op - Kl. 21.00 – Afterparty i Det Nye X-hus – hvor Swingeriet spiller op til dans
Dette arrangement er åbent for alle og kræver ikke tilmelding – så mød blot op
Praktiske informationer:
- Parkering til alle jer der kommer i bil
Noget af pladsen foran den nye hovedtrappe vil være parkeringsfri, så der er plads til alle gæster foran trappen på fredag kl. 14.30 – når vi klipper snoren, og i “skolegården” er der opsat madtelt.Dette gør at vi ikke har fuld kapacitet til parkering på disse pladser.Vi vil derfor opfordre alle der deltager i den officielle indvielse kl. 14.30, og/eller grillfesten kl. 17.30 til at søge parkering lidt på afstand – dvs. f.eks. nede ved kirkens P-Plads eller på den gamle krogrund.Derudover vil der være mulighed for at parkere i højre side af sportspladsen – i området foran petanquebanerne.Se de markerede områder – kom gerne i god tid – der bliver nok pres på… - Hvor skal I sidde til Grillfesten kl. 17.30
De 250 spisepladser er fordelt med 100 pladser i “Det gamle X-Hus” og 150 pladser i “Det nye X-Hus” – det er ikke muligt på forhånd at reservere pladser til grillfesten – så kom gerne i god tid 😉
Af praktiske årsager vil bordene blive nummereret – dette er for at styre rækkefølgen for hvornår det enkelte bord kan hente i madteltet - Drikkevarer sælges på stedet
Maden er gratis – sponsoreret af en bred kreds af virksomheder – drikkevarer skal købes på stedet. Der vil være salg af øl, vand og vin fra to barer – en i “Det gamle X-Hus” og en i “Det nye X-Hus”
Så husk at tage kontanter med – dog vil der være mulighed for at betale med dankort i den ene bar, ligesom der kan betales med MobilePay. - Sankt Hans og bålet
Kl. ca. 20.00 vil der være båltale fra X-Husets nye terrasse mod sportspladsen – Herefter tændes bålet
Sankt Hans arrangementet foregår i dagens anledning på sportspladsen ved X-Huset.
Denne del er åben for alle, så spred gerne budskabet til jeres naboer og venner, som ikke spiser med i X-Huset. - Afterparty i Det Nye X-Hus
Kl. ca. 21 starter Afterparty i Det Nye X-Hus med levende musik – Swingeriet spiller op til dans
Afterpartyet er også åben for alle, selv om man ikke har spist med til grillfesten tidligere på aftenen – spred også gerne dette budskab til naboer og venner.
Vi glæder os til at se rigtig mange til de forskellige arrangementer i løbet af dagen.
Med venlig hilsen
X-Husets bestyrelse