3. maj 2024 er en ny mærkedag i Bakkelandet og Vester Hæsinge. Det var dagen, hvor vi kunne åbne en ny købmand og døgnkiosk, der fremover har åbent døgnet rundt hele året, med mere end 500 forskellige varer.
Den fynske verdenspresse var med, og godtfolk fra nær og fjern var mødt op til den store begivenhed. Harald Kirketerp-Møller, formand for VHE Invest, der har gjort den nye butik til virkelighed, holdt åbningstalen inden Bent og Ditte “Brugs” kunne klippe snoren og vise rundt i Bakkelandets nye butik.
Et nyt samlingspunkt og indkøbsmulighed for alle os i Bakkelandet er født, vi glæder os til at tage det i brug for alvor. Og så kan vi nu igen sige, “Vi ses i BUTIKKEN”.
Lidt billeder fra dagen her, flere følger…