VIGTIG INFORMATION til alle borgere i Vester Hæsinge, Sandholt Lyndelse og Ny- og Gl. Stenderup
Fra Vester Hæsinge området er der i år indkommet to ansøgninger til borgerbudgettet, og de er begge godkendt af Faaborg-Midtfyn kommune i forhold til at kunne modtage midler fra borgerbudgetpuljen.
De to forslag er:
Etablering af nyt gyngestativ og sandkasse ved Skovsøen i Vester Hæsinge
Byens Plads – for alle generationer – Ny Stenderup
Det er to rigtig gode forslag, og derfor har Udviklingsrådet valgt at drøfte fordelingen af midlerne med det to forslagsstillere. Der er på den baggrund på fredelig og demokratisk vis opnået enighed om at dele Borgerbudgetbeløbet (ca. kr. 27.500) ligeligt mellem de to forslag.
Udviklingsrådet glæder sig over denne løsning og ønsker begge forlagsstillere tillykke og ser frem til realiseringen af de spændende projekter. Vi vil senere orientere nærmere om indholdet i de to forslag.
NB. Det er fjerde år, der uddeles Borgerbudgettet, og de sidste to år har midlerne været fordelt helt lokalt. Alle kan komme med forslag til projekter, der støtter op om en god udvikling i vores område. Sidste år var der tre projekter, der fik glæde af midlerne.
Med venlig hilsen
Udviklingsrådet