For tiden vil flere af jer modtage informationer og måske invitationer til nye initiativer og facebookgrupper for jeres vej.
Dette er et led af det nye projekt, som har været skrevet om før.
Et projekt som Kirken er tovholder på. De vil skabe et bedre fællesskab i Vester Hæsinge – og har på dette grundlag startet en aktiv arbejdsgruppe – de såkaldte Vejambassadører.
De seneste mange måneder har der været afholdt mange møder og der har været sendt invitationer ud – så alle veje har haft mulighed for at høre mere om projektet.
Der kommer flere møder og fyraftensmøder, hvor døren står åben for alle interesserede.
Vi har nemlig stadig nogle veje i byen som ikke er repræsenteret i gruppen. Kom gerne flere fra hver vej!
Vi prøver at lave disse vejfællesskaber intime og nærværende – så vi får skabt det gode naboskab.
Vi er først lige for alvor startet den operative proces. Nogle har allerede fået inviteret til deres første vejfest. Sådan!
Vi håber dette smitter af på vores lokalsamfund. Men vi er først lige gået i gang med at lære og opfinde – hvordan sådan et fællesskab kan se ud. Og dette kan være individuelt for hver vej.
𝐅ø𝐥𝐞𝐫 𝐝𝐮 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐝𝐢𝐧 𝐯𝐞𝐣 𝐝𝐢𝐠 𝐨𝐯𝐞𝐫𝐬𝐞𝐭?
Tingene kommer desværre ikke af sig selv. Hvis der ikke er nogen der griber bolden og aktivt vil tage del i projektet, så kan vi ikke løfte det for den enkelte vej. Men, vi gør hvad vi kan for at motivere og hjælpe til at man kan komme i gang… så kom og deltag i det næste åbne Cafemøde!

Cafemøde den 27. august – på præstegården kl. 17 til 18.

Kom og hør mere.